En turnering der bragte meget mere med sig


filip-mellbin-4-big-62624.jpgFilip Mellbin er målmand. I påsken 2018 deltog han i turneringen IberCup Cascais, med NF Academy. Han fortæller:

"Det var min første oplevelse med NF Academy og det var fantastisk. Jeg fik meget ud af turen. Træningen, kampene, trænerne og spillerne; en fantastisk blanding af morsomme oplevelser - og masser af seriøs fodbold. Jeg er så glad for at have mødt alle disse mennesker og selv om jeg var den eneste fra Danmark i min aldersgruppe, fik jeg mange nye venner som jeg stadigvæk snakker med.

Etter IberCup blev jeg inviteret til at komme ned til Portugal igen og træne med U-17 målmandstræneren fra Sporting CP João Santos. Jeg trænede med João hver morgen i en hel uge. Han har meget erfaring og han er en af de mest engasjerede trænere jeg nogensinde har trænet med. Det var fantastisk at opleve og være en del af - og disse trænings-sessions gav mig en god forståelse for hvad målmandstræning i Portugal handler om! 

Efterfølgende blev jeg inviteret til at trene med Belenenses og Sporting CP U-15. Begge hold havde et ekstremt højt niveau og det var fantastisk at få chancen for at måle mig med nogen af de bedste målmænd i Portugal på min alder. Begge hold gav mig god feedback og på Belenenses sagde de til mig at hvis jeg flyttede til Portugal nu, ville de være glade for at invitere mig til deres hold. Sporting CP er en endnu større klub og så snart jeg kom til deres akademi, som er fyldt med andre spillere fra Portugal, mærkede jeg at vi alle har samme drøm: at nå helt til tops!

Jeg havde 2 træninger med Sporting CP og det var super spændende. Nok de bedste træninger jeg har oplevet. Jeg gav mit bedste og fik positiv feedback. Jeg blev inviteret til at komme tilbage og træne med dem igen i efterårsferien - og derefter igen i vinterferien. Jeg er utrolig begejstret over at alle kunne lide mig og mine færdigheder og jeg var også selv meget tilfreds med mine præstationer. Jeg kan ikke vente til jeg skal tilbage og træne med dem igen. Nu er jeg tilbage i Danmark og arbejder hårdt hver dag med at forbedre mine færdigheder som målmand".

Update Marts 2019: Filip er nu på prøvetræning hos Schalke 04. Supergodt gået!!

 
filip-mellbin-5-big-66937.jpg



 

Ja, tak. Informer mig når der er nyt fra NF Academy

Ja jeg er indforstået med NF Academys persondatapolitik