Muren er klar
Muren er klar
For Sune Bang Christensen er NF Academy den ekstra inspiration og træning, der giver det hele lidt krydderi. Målmanden fra Herning Fremad får nye teknikker og oplevelser med hjem.
Der er smæk på målmandstræningen, når træneren pisker de fire drenge gennem øvelserne, og det sker med både jubelråb og højlydte kommandoer. Det er helt tydeligt, at de fire gutter suger læring til sig, og det gælder i den grad også Sune Bang Christensen, der til dagligt vogter kassen hos Herning Fremad.
Han er bygget, som de fleste tænker en keeper skal være. Høj, brede skuldre og med et vingefang, der rækker langt, og det får markspillerne også at mærke senere på dagen. For den 13-årige målmand bruger med det samme de nye input, der skal gøre ham til en bedre sidste skanse.
Det er fedt at lære måder at træne og nye teknikker, og selvom det ikke er alt, vi kommer til at arbejde videre med derhjemme, så kan jeg helt sikkert bruge det. Vi har arbejdet med en-mod-en-dueller, hvor vi skal ned og lukke angriberen som en mur, og det hjælper meget, fortæller en begejstret Sune Bang Christensen, der påskønner tempoet på en tredages camp med NF Academy.
Jeg kan godt lide den høje intensitet, for det er nemmere at lære noget, når det bare kører hele tiden. Der sker så meget på de her camps, hvor vi giver den fuld gas, når vi er i øvelsen, og når vi deltager i spillene med markspillerne og så kan vi komme helt ned, når vi står og sparker på de andre målmænd, forklarer keeperen fra det midtjyske, der er afsted for tredje gang med NF Academy på et år.

Inspireret på sidelinjen
Det er ikke kun Sune, der får noget med fra træningsopholdet. På sidelinjen har han farmand med – der i det daglige også fungerer som målmandstræner for årgangen, når de er hjemme i klubben – og de portugisiske træningsmetoder får også plusser i bogen her.
Han får sindssygt meget ud af at være med her, for det giver et andet billede på træningen og nogle andre værktøjer. Det er en blanding af nogle sjove, lærerige og intense dage, og den her camp er den med det højeste niveau af dem, han har været med på, så han skal oppe sig.
Det er et godt udviklingstilbud, og det er på en anden måde end det fokus, han har i hverdagen, forklarer René Bang Christensen, som kunne se fordelen ved at kombinere NF Academys træning med den mere skandinaviske tilgang.
Jeg har kigget meget på det tekniske, for han er jo en stor dreng, så vi ville gerne arbejde med spillet med fødderne, og jeg havde en ide om, at det kunne man da på en fodbold-camp med portugisiske trænere.
De står for teknisk fodbold, og i det hele taget kommer de bare med et andet bud på tingene, og en anden passion og energi, konstaterer René Bang Christensen, som kan se en fortsat udvikling fra gang til gang, selvom det er med skiftende trænere.
Man kan godt mærke, at de har styr på spillerne i det her system, hvor de ved, hvad de kan, selvom de ikke har mødt dem før. De bruger deres viden og data, så de kan planlægge træning med god kvalitet.
Det kombinerer de med gode basisøvelser, og så er forventningerne bare højere fra gang til gang, fastslår René Bang Christensen, der som træner, også lærer noget af at kigge portugiserne over skuldrene.
Jeg står da selv og bliver inspireret, og ser på, hvad jeg kan tage med hjem. Der er nogle øvelser, men også en anden tilgang og måde at kommunikerer på. Trænerne er meget tydelige i deres forventninger til spillerne, og det er i det hele taget bare fedt at se på. Nu vil vi hjem og arbejde videre i klubben, og så ser vi på, hvor langt vi er næste gang, lyder det afslutningsvis.
René Bang Christensen, som med andre ord også forventer flere gode oplevelser med NF Academy sammen med Sune. Muren er klar til at stoppe flere angribere.
KOMMENDE NF EVENTS
Dato | Program | Land | Sted | Aldergruppe | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|
14 - 16 Okt 2024 | NF Autumn Training | Danmark | Silkeborg | 2009-2016 | |||
17 - 19 Okt 2024 | NF Autumn Training | Danmark | Vejen | 2009-2016 | |||
18 - 20 Okt 2024 | NF Autumn Training | Danmark | Fyn | 2009-2016 | |||
26 - 27 Okt 2024 | NF Team Training Vejen | Danmark | Vejen | 2009-2015 | |||
09 - 10 Nov 2024 | NF Team Training Vejen | Danmark | Vejen | 2009-2015 | |||
23 - 24 Nov 2024 | NF Team Training Vejen | Danmark | Vejen | 2009-2015 | |||
07 - 08 Dec 2024 | NF Team Training Vejen | Danmark | Vejen | 2009-2015 | |||
21 - 22 Dec 2024 | NF Team Training Vejen | Danmark | Vejen | 2009-2015 | |||
Tag et kig på oversigten over alle vores events her.
KONTAKT OS
* Disse felter er påkrævet.